SE BILLEDER:

Pædagogisk praksis

Mange intelligenser

På Hørby Ungdomsskole arbejder vi ud fra en pædagogisk grundtanke om livslang læring. For at tilrettelægge et bæredygtigt fundament for dette har vi valgt at basere undervisningen på ideen om De Mange Intelligenser (Howard Gardner) og Læringsstile.

Evneprofil og læringsstil

Vi udarbejder en evneprofil ud fra tankerne om De Mange Intelligenser. Vores pædagogik tager udgangspunkt i elevernes styrkesider og omsættes i hverdagen gennem arbejdet med den enkelters læringsstile. 
På den måde bliver det lettere for den enkelte elev at finde frem til hvordan han eller hun lærer bedst, hvordan han eller hun bedst tilegner sig ny viden.

Bevidst holddannelse

Eleverne deles ikke ind i klasser på traditionel vis. De ca. 95 elever i 10. klasse deles ind i to hold à ca. 45, og de ca. 50 elever i 9. klasse udgør et hold.
Der dannes mindre enheder på baggrund af elevernes profiler og deres læringsstile. Holdene sammensættes sådan at eleverne supplerer hinandens evneprofiler og læringsstile og derved kan lære af hinanden og derigennem styrke deres egen læring.

Læreren som udfordrer 

Som lærer er det vigtigt at være parat til at sætte nye udfordringer i spil i den uendelige læringsspiral, der udgør livslang læring. Vi tager fat i den enkeltes styrkesider og bruger dem som afsæt, når nyt skal tilegnes.

Læs mere uddybende om vores pædagogiske grundholdning.